Dansk Cykelturisme

© Dansk Cykelturisme

Knudepunkter

Opdatering 2021: Vi har netop igangsat et pilotprojekt støttet med 5 mio. kr. af Friluftsrådet. I projektet kan vi tage de første skridt frem mod fremtidens rekreative netværk. Projektet er et samarbejde mellem Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Vandrelaug, en række kommuner og destinationer og med Dansk Cykelturisme som projektejer og -leder. Læs mere på projektets hjemmeside, som løbende opdateres. 

Dette projekt hænger tæt sammen med indsatsen “Bedre vilkår for cykelturismen”, der er støttet med 20 mio. kr. via Sommerpakken 2020, og som har Dansk Kyst- og Naturturisme som projektejer og -leder. Læs mere om projektet her. 

De to projekter er et solidt og stort første skridt frem mod realiseringen af fremtidens rekreative netværk. Men vi er ikke i mål endnu.

Hvad handler det egentlig om? Det har vi beskrevet i det følgende. For en kort og printvenlig version, hent da vores FAQ(pdf).

Langt størstedelen af Danmarks officielle cykelrutenet har mere end 20 år på bagen. Det bærer det præg af. Trafiksikkerheden er ikke altid tilgodeset, skiltene er forvitrede, og flere ruter er ikke længere sammenhængende. 

Men den største udfordring ligger faktisk i, at mange af ruterne ikke længere er relevante. Vi cykler nemlig i dag på en anden måde end vi gjorde, da rutenettet blev skabt.

For 30 år siden cyklede de fleste cykelturister fra a til b. I dag cykler mindst 80 pct. af cykelturisterne rundture. Ud og hjem på samme dag. De skal tilbage til campingpladsen, feriehuset eller hotellet. 

Samtidigt er cykling som rekreativ aktivitet for danskerne populært som aldrig før. Og lige som de fleste af cykelturisterne, skal vi også hjem til bopælen igen.

Med enkelte undtagelser går vores cykelruter fra a til b. Sådan ser det ud på Bornholm i dag.

På Bornholm er det i modsætning til mange andre steder i landet faktisk lykkedes at skabe et næsten sammenhængende netværk bestående af en national cykelrute og en række regionale ruter. 

Men på nationalt plan er det aldrig lykkedes at skabe et sammenhængende netværk af cykelruter. Netværket er fragmenteret. Mange ruter ender “blindt” og har ingen forbindelse til øvrige ruter. 

En anden udfordring er, at der mange steder i landet er langt til den nærmeste cykelrute. 

I Dansk Cykelturisme foreslår vi derfor, at der over en 5-årig periode investeres 100 mio. kr. i et tilgængeligt, synligt og fremtidssikret rekreativt netværk. 

Pengene skal bruges på at kortlægge og afmærke meget af den cykelvenlige infrastruktur, som kommuner og stat i forvejen har brugt mange millioner på at etablere. Det skal afmærkes på en måde, som lader det være op til brugerne at finde netop deres foretrukne vej.

Inspirationen kommer fra Holland og Belgien, hvor man for mange år siden gjorde op med tanken om kun at skilte ruter. I begge lande har man skabt komplette, cykelvenlige netværk bestående af såkaldte knudepunkter. 

I stedet for, som det er tilfældet i Danmark, at cykelruten definerer din tur, bestemmer den hollandske eller belgiske cyklist selv sin tur gennem netværket. Turen går ganske enkelt fra knudepunkt til knudepunkt. Hvert knudepunkt har et tocifret nummer, og din tur er en rækkefølge af tal. Regner det, kan man afkorte. Skinner solen, kan man tilføje et par punkter. Det er fleksibelt og eksplorativt, uden at man mister trygheden ved at være på gode cykelveje. 

På kortet nedenfor vises en kort rundtur med udgangspunkt i Svaneke. Som det ses, kan turen nemt gøres længere ved at man fx bytter punkt 32 ud med 24 og 31. Den kan også gøres kortere ved at cykle direkte fra punkt 32 til 20. 

Zoomer vi ud, ser vi hele Bornholm med et netværk af knudepunkter. Netværket er meget tættere end det nuværende, men der er også en grænse for, hvor tæt det bør være. For mange valgmuligheder ødelægger nemlig “flowet” i cykelturen. Her har vi tilstræbt, at en rundtur minimum skal være på 10 km. 

Bemærk, at national cykelrute 10 stadig er rygraden i det bornholmske netværk. Sådan tænker vi også det skal være i det øvrige land. Knudepunktsnetværket er nemlig primært for dem, der vil ud på en dagstur. De lange ruter har stadig deres berettigelse for cykelturister på langtur. Det behøver ikke være en national rute, det kan også sagtens være en regional rute, fx en fjordrute. Det skal bare være en rute, der er stærk nok til at stå for sig selv.

Skiltningen af knudepunkterne kunne se sådan ud som i eksemplerne nedenfor. 

Organisering
Intet vejvisningssystem kan fungere uden organisering. Med 98 kommuner, som hver især er ansvarlige for deres lokale rutenet, og Vejdirektoratet, som kun har til opgave at koordinere de nationale ruter, er den nuværende organisering både svag og ukomplet. Det bærer især den del af rutenettet, som går på tværs af kommunegrænser, præg af.

Det er en gammelkendt sandhed, at brugerne ikke bekymrer sig om myndighedsgrænser. Derfor er det et generelt behov for at styrke organiseringen og koordinationen af rutenettet. 

I Dansk Cykelturisme foreslår vi, at der etableres et nationalt videns- og koordinationscenter for cykelturisme og rekreativ cykling. Sådanne centre findes allerede i Schweiz og i Holland, de to lande, som der er generel enighed om, er bedst praksis, når det handler om cykelturismens organisering. 

De to centre, Schweiz Mobil og Fietsplatform, er NGO’ere med den officielt anerkendte funktion at koordinere og formidle de offentlige rutenet.   

Etableringsomkostninger og drift
Erfaringstal fra Holland viser, at knudepunktssystemet cirka koster 4.000 kr/km i anlægsomkostninger. I Holland er der i alt etableret 9.000 knudepunkter, der sammenlagt aktiverer 34.000 km cykelvenlige strækninger. Da det hollandske vejnet dog er betragteligt mere tætmasket end det danske, vil det danske behov være betydeligt mindre. 

Vores bud er 5.000 knudepunkter og aktivering af 20.000 km cykelvenlige strækninger. Det vil være en fordobling af det nuværende rutenetværk. 

De samlede anlægsomkostninger vil beløbe sig til cirka 60 mio. kr. Dertil kommer udvikling af koncept, skilteplaner og digitale værktøjer, forretningsudvikling, indgåelse af lodsejeraftaler, projektledelse m.m. Et samlet projektbudget over en 5-årig periode forventes at ligge på 100 mio. kr. – inkl. 20 mio. kr. til oprydning af gamle skilte. 

Efter etablering vil de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger af netværket ligge på cirka 6 mio. kr., svarende til 10 pct. af anlægsomkostningerne. Det baserer sig igen på erfaringstal fra Holland. 

Økonomisk aftryk
I 2011 var der 1,2 mio. cykelturister i Danmark. Deres samlede turismeforbrug var 5,5 mia. kr. I 2017 var antallet af cykelturister steget til 1,7 mio. Med det samme forbrug pr. turist som i 2011 ville forbruget i alt være øget til 7,8 mia. kr. I 2013 brugte danskerne alene næsten 5 mia. kr. på rekreativ cykling inkl. cykelferier i Danmark. Heraf gik 2,7 mia. kr. til køb af udstyr.  

Ud af de 1,7 mio. cykelturister i Danmark i 2017 kom 60% fra udlandet og 40% fra Danmark. I alt lagde cykelturister 9,6 mio. overnatninger. 

Rekreativ cykling som sundhedsfremme
Et litteraturstudie fra Sundhedsstyrelsen peger på, at der er en direkte sammenhæng mellem afstanden til ruter og stier og borgernes fysiske aktivitet. Jo kortere afstanden til ruter og stier er, desto mere fysisk aktive borgere. Denne sammenhæng understøttes af, at hollænderne, der har et meget tættere netværk af cykelruter, cykler 67% flere km end danskerne og over tre gange så mange rekreative km.  

Sundhedseffekterne ved cykling er, ifølge professor Jens Troelsen fra SDU, non-lineære: Aktiv transport de første 1-2 timer om ugen har ca. dobbelt så stor sundhedseffekt end tilfældet for de efterfølgende timer. Med andre ord: En kort søndagstur rækker fuldt ud til at opnå en positiv sundhedseffekt. Hvis bare 1 mio. danskere cyklede de samme antal rekreative kilometer som hollænderne, ville alene den samfundsøkonomiske sundhedsgevinst være over en halv milliard kroner om året. 

Gevinster for…

  • Kommuner: Aktivering af allerede eksisterende infrastruktur, sundhedsfremme, bosætning, klimavenlig turisme og øgede skatteindtægter
  • Regioner: Sundhedsfremme og regional udvikling
  • Stat: Sundhedsfremme, branding, klimavenlig turisme, Danmark i balance og øgede skatteindtægter
  • Private aktører: Tilbud til deres gæster, forretningsudvikling og større omsætning
  • Borgere: Rekreative muligheder i nærområdet, sundhed og samvær.
  • Turister: Rekreative aktiviteter, sundhed og møder med lokale. 

Referencer og links: