En god nyhed er netop tikket ind fra Vejdirektoratet: Vores projekt om at udvikle en vision for for de nationale cykelrute er godkendt.
Siden ruternes etablering for ca. 30 år siden er det første gang det samlede rutenet sættes under luppen og undersøges for relevans og sammenhæng.
Den endelige leverance vil være en vision indeholdende en række anbefalinger til tiltag.
Vi vil gennemføre projektet i et bredt samarbejde med kommuner, turistdestinationer, civilsamfundsorganisationer, Naturstyrelsen, Vejdirektoratet m.fl.
Projektet er søgt i samarbejde med Jens Erik Larsen, der var idémand bag de nationale cykelruter i Danmark.