Udvikling af nye Panoramaruter

Panoramaruter er cykelruter, der har til formål at skabe cykeloplevelser for de mange turister, der hvert år holder ferie i Danmark. Ruterne er kendetegnet ved at være sløjferuter, der kan klares på en dag eller mindre.

Både kyst- og storbyturister i Danmark efterspørger i stigende grad oplevelser og aktiviteter på deres ferier. Med ruterne skabes således mulighed for at tiltrække og fastholde turister, der ønsker et aktiv indslag på deres ferie i Danmark.

Ruterne kan målrettes forskellige segmenter: børnefamilier, voksne par, madentusiaster, kulturinteresserede m.fl.

Se Panoramaruterne langs Vestkystruten og København-Berlin-ruten

Dansk Cykelturisme kan i forbindelse med udvikling af nye Panoramaruter assistere med:

  • Identifikation og kontakt til interessenter (turismeaktører, brugere og borgere, kommune m.fl.)
  • Udvikling af ruteforslag
  • Kvalitetssikring af ruteforslag
  • Tekst og billeder til brug i formidlingen af ruten
  • Udvikling af skilteplan
  • Udvikling af road books til turoperatører
  • Udvikling af kortmateriale over ruten

Kontakt Dansk Cykelturisme for flere informationer.