Det kan være svært at skabe et overblik over de mange cykelruter i Danmark, uanset om det er på nationalt, regionalt eller helt lokalt niveau.
Derfor oprettede Dansk Cykelturisme sidste år siden www.denmarkbybike.dk. Her fremviser vi de bedste cykelruter i Danmark og leverer gps filer dertil.
For at gøre det nemt for destinationer og turistaktører at fremvise cykelruterne på egne hjemmesider har vi yderligere udviklet en ny widget, som på enkel vis fremviser lokale cykelruter.
Med denne widget kan I fremvise ruterne som bokse på jeres hjemmeside på en nem og overskuelig måde. I henter blot den ønskede rutes embed kode på www.denmarkbybike.dk og indlæser den i jeres eget CMS system.
Eksempel kan ses hos Visit Fjordlandet, hvor de har fremvist forskellige turforslag.
Widgets fungerer både i CMS systemet Umbraco og VisitDenmarks ASP løsning.
Fordele:
- Enkel fremvisning
- Lokale turistaktører som campingpladser og lignende kan vise de lokale cykelruter
- GPS filer er tilgængelige
I august sker der yderligere forbedring af widget. I stedet for, at ruten bliver fremvist på www.denmarkbybike.dk vil den nu komme i et pop-up vindue på jeres egne hjemmesider. Dermed forlader gæsten ikke jeres univers, og kan blot lukke ned for pop-up vinduet for at læse videre.
De ruter der allerede er oprettet på www.denmarkbybike.dk er gratis for jer at linke til. Hvis I derimod gerne vil have fremvisning af andre ruter, så følges nedenstående skema.
Der skelnes mellem Ruter og Turforslag. Ruter er skiltede cykelruter og turforslag er uden skiltning.
Løsningen er tænkt til turismeorganisationer, der gerne vil optimere fremvisningen af cykelruter samt give deres turistaktører mulighed for at formidle turene. Dermed bliver lagkagen større og budskabet om gode cykelture kommer længere ud.
Systemet er testet på de mest gængse CMS systemer.
Priserne i skemaet forudsætter, at ruterne er indtegnet i Open Street Map, og at turforslagene findes i en digital form. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du få et godt tilbud på hjælp fra Dansk Cykelturisme.
Medlemmer hos DCT | Øvrige | |
Ruter | ||
Oprettelse af 2 ruter | Gratis | 1.500 kr. |
Oprettelse af ekstra rute | 500 kr. | 750 kr. |
Årligt gebyr for alle ruter (følger kalenderår) | 1.500 kr. | 2.000 kr. |
Turforslag | ||
Oprettelse | ||
1-10 stk. | 250 kr. pr. stk. | 350 kr. pr. stk. |
11-25 stk. | 200 kr. pr. stk. | 300 kr. pr. stk. |
26-50 stk. | 150 kr. pr. stk. | 250 kr. pr. stk. |
Årligt gebyr (følger kalenderår) | ||
1-10 stk. | 250 kr. pr. stk. | 350 kr. pr. stk. |
11-25 stk. | 200 kr. pr. stk. | 300 kr. pr. stk. |
26-50 stk. | 150 kr. pr. stk. | 250 kr. pr. stk. |