Verdens bedste cykelferie-service

Verdens bedste cykelferieservice

  • Hver femte turist har cykling eller cykelferie som afgørende motiv for at holde ferie i Danmark. I 2017 var der 1,7 mio. cykelturister i Danmark, der i alt lagde 9,6 mio. overnatninger. 60% af cykelturisterne er fra udlandet
  • Cykelturister er højt- og ikke mindst lokalt forbrugende turister. Det skaber omsætning og arbejdspladser i hele Danmark
  • Cykelturisme er en grøn og bæredygtig ferieform med et begrænset klimaaftryk
  • Cykelturisme er også rekreative oplevelser for danskere til gavn for sundhed og velvære

Danmark er et godt cykelferieland, men vi halter bagefter de bedste, og vi udnytter ikke vores potentiale til fulde. Cykelturismen har brug for en kraftig vitaminindsprøjtning, hvis vi skal vise os frem fra den bedste side, når Grand Depárt finder sted i Danmark 2021. Der er brug for en helt anden tilgang til aktivering af infrastruktur og service end den vi ser i dag.

Langt størstedelen af Danmarks officielle cykelrutenet har mere end 20 år på bagen. Det bærer det præg af. Trafiksikkerheden er ikke altid tilgodeset, skiltene er forvitrede, og flere ruter er ikke længere sammenhængende. Men den største udfordring ligger faktisk i, at mange af ruterne ikke længere er relevante. Vi cykler nemlig i dag på en anden måde end vi gjorde, da rutenettet blev skabt.

Cykling er i løbet af de sidste tredive år blevet en naturlig aktivitet på ferien og i fritiden. Hver femte turist har cykling som et afgørende motiv for at holde ferie i Danmark, og mere end 50% af danskerne cykler i fritiden. Der cykles på alle mulige måder og med mange forskellige formål: sportsligt, rekreativt eller bare fordi det er nemt og smart. Nogle er tilpas med en dagstur på 10 km, andre skal op på 100 km eller derover. Nogle vil kun cykle på asfalt, mens andre foretrækker skovstier. De fleste vil ud og hjem samme dag, men markedet for langturscyklister, der cykler fra sted til sted, er også i kraftig vækst.

Et blik på det danske rutenet afslører, at det primært er skabt som et transportnet for dem, der skal fra a til b.

Såvel cykelturister som rekreative cyklister efterspørger cykeloplevelser, der er trygge og nemt tilgængelige. Det kræver en helt anden aktivering af cykelmuligheder end vi ser i dag.

Vores mål er at skabe verdens bedste cykelservice. At gøre Danmark klar til at tage imod cykelturister fra nær og fjern, når verdens øjne rettes mod Grand Depárt i 2021.

Fra statiske ruter til fleksible knudepunkter
I de to cykellande Belgien og Holland har man for længst gjort op med kun at skilte ruter. I stedet er fokus på at aktivere cykelvenlig infrastruktur via knudepunkter.

Knudepunkter er et afmærkningssystem, der består af punkter frem for strækninger. Punkterne, dvs. knuderne, etableres hver gang to cykelvenlige veje mødes. Hver knude har et nummer. En cykeltur gennem netværket foregår fra knude til knude. På grund af netværkets gitteragtige struktur har man som bruger mulighed for at planlægge lige netop den cykeltur, man ønsker sig. Med hjælp fra en intelligent cykelruteplanlægger kan man få ruteforslag, der udelukkende går på asfalt, eller som er bilfrie og dermed børnevenlige.

De samme muligheder har destinationer og øvrige turismeaktører. De kan lave ruteforslag tilpasset bestemte sæsoner, ruteforslag til el-cyklister, madentusiaster m.m. Og nemt formidle dem til brugerne. Et ruteforslag er nemlig bare en bestemt talrækkefølge.

Service er lig med adgang
God service er afgørende for nem adgang til cykeloplevelser. Service er alt fra afmærkning af ruter over cykeludlejning til adgang til kollektiv transport. Med etableringen af et knudepunktssystem i Danmark etableres ikke bare god afmærkning som service; den allerede eksisterende service bindes bedre sammen, og der skabes langt bedre mulighed for at etablere nye serviceydelser og faciliteter i relevante knudepunkter, hvor der er kritisk masse.

Landets større og mindre byer, hvor der er adgang til overnatning og kollektiv transport, vil naturligt fungere som hovedknudepunkter og være et godt sted at starte eller slutte en cykelferie eller en cykeltur. Serviceknudepunkter vil især være at finde i rekreative områder og har en mere understøttende funktion på turen. Det kan fx være gode pausesteder, hvor der er adgang til forplejning. Eller steder, hvor det er oplagt at stille cyklen og gå en tur i stedet.

Relevante ruter, som fortæller en historie i sig selv – som fx Vestkystruten eller Østersøruten – vil fortsat bestå.

Økonomi
Erfaringstal fra Holland viser, at knudepunktssystemet cirka koster 4.000 kr/km i anlægsomkostninger. I Holland er der i alt etableret 8.300 knudepunkter, der sammenlagt aktiverer 33.500 km cykelvenlige strækninger. Da det hollandske vejnet dog er betragteligt mere tætmasket end det danske, vil det danske behov være betydeligt mindre.

Et bud vil være: 4.000 knudepunkter og aktivering af 15.000 km cykelvenlige strækninger. De samlede anlægsomkostninger vil dermed beløbe sig til cirka 60 mio. kr. Dertil kommer udvikling af koncept, skilteplaner og digitale værktøjer, forretningsudvikling, indgåelse af lodsejeraftaler, projektledelse m.m. Et samlet projektbudget over en 5-årig periode forventes at ligge på 100 mio. kr. Efter etablering vil de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger af netværket inkl. koordination ligge på cirka 10 mio. kr.

I 2011 var der 1,2 mio. cykelturister i Danmark. Deres samlede turismeforbrug var 5,5 mia. kr. I 2017 var antallet af cykelturister steget til 1,7 mio. Med det samme forbrug pr. turist som i 2011 ville forbruget i alt være øget til 7,8 mia. kr. I 2013 brugte danskerne alene næsten 5 mia. kr. på rekreativ cykling inkl. cykelferier i Danmark. Heraf gik 2,7 mia. kr. til køb af udstyr.