Denne artikel er bragt i seneste nummer af Cyklistforbundets medlemsmagasin Cyklister, sommer 2015.

Af Marie Irgens Jacobsen, Improve Communications

Cykelturister og andre bløde trafikanter kan få langt bedre forhold – helt uden at der skal bygges nye cykelstier. Lad cyklisterne arve de gamle småveje, når vi bygger nye, store motortrafikveje og omfartsveje til bilerne, foreslår foreningen Dansk Cykelturisme.

Der skulle være så dejligt ude på landet. Men det er det ikke nødvendigvis, hvis du er på cykel eller ude at gå tur med barnevognen, og bilerne drøner forbi med 80 km i timen, mens du krymper dig i vejkanten. Så føles det utrygt at lade sine børn cykle til venner, skole eller sport – eller selv at gå eller cykle en tur. Og det appellerer heller ikke til de mange turister, der gerne vil ud at cykle.

Men Danmark har en gylden mulighed for at forbedre forholdene for cyklisterne ved at se på de veje, der engang var hovedfærdselsårer, men ikke er det længere.

Det mener Jesper Pørksen, sekretariatsleder i foreningen Dansk Cykelturisme, som foreslår at bruge flere af de små, krogede veje til at give cyklister og andre bløde trafikanter bedre vilkår.

Vi har asfalt nok

– Vi har brug for flere cykelruter, men vi har faktisk ikke brug for mere asfalt. For vi bygger flere og flere veje – omfartsveje, motortrafikveje og så videre. Men vi fjerner jo ikke de gamle veje, og samtidig flytter flere og flere ind til byerne. Derfor har Danmark nogle veje, der ikke længere har samme vigtighed for bilister, som de havde før, siger Jesper Pørksen.

– Til gengæld ved vi fra undersøgelser, at der er mangel på rekreative muligheder uden for byerne, fortsætter han og spørger:

– Så kunne vi ikke udnytte disse veje bedre og gøre dem til rekreative ruter for cyklister, gående og andre bløde trafikanter? Kunne vi ikke gøre op med den automatiske tanke om, at biler har fortrinsret på alle veje?

Helt konkret foreslår Dansk Cykelturisme, at vejene ændres til såkaldte 2-minus-1-veje eller til egentlige cykelveje, hvor cyklisterne har fortrinsret. Beboerne og andre med ærinde skal stadig kunne køre på vejene, men farten skal ned, og opmærksomheden på de bløde trafikanter skal op, så det bliver trygt og sikkert at færdes uden sin bil.

Behov for lokal opbakning

Jesper Pørksen understreger, at der skal være lokal opbakning til omlægningen.

– Det skal ikke trækkes ned over hovedet på folk, der bor der, og det er ikke meningen, at man skal tvinges til at køre 50 km i timen over lange strækninger, siger han.

– Men der er altså en del veje, hvor det giver mening at prioritere noget andet end fart. Det vil gøre det tryggere for børn at cykle på vejene. Og det bliver simpelthen dejligere at bo eller feriere uden for de større byer, når man kan komme let og sikkert ud i det blå.

Også godt for turisterne

I dag cykler en fjerdedel af de udenlandske turister under deres ophold i Danmark. Det tal kan blive langt højere, hvis Danmark får et sammenhængende netværk af stier og veje, der er lette at finde, sikre at køre på og går gennem smuk natur, vurderer Dansk Cykelturisme.

– Rigtig mange turister vil gerne ud at cykle – de har bare ikke så mange muligheder, siger Jesper Pørksen og forklarer:

– De fleste cykelruter, vi har i Danmark, passer til den klassiske cykelturist, der cykler fra Hamborg til Skagen. Men de fleste cyklister vil gerne bare cykle en tur fra campingpladsen eller sommerhuset, hvor de kommer ud og hjem samme dag. Så ved at udvide netværket af cykelruter, kan vi trække en bredere gruppe af cyklende turister til.

Og cykelturisterne er efter sigende værd at investere i:

– Vi ved, at cyklende turister kommer mere vidt omkring i ferielandet og bruger flere penge end den typiske turist, siger Jesper Pørksen.

Sådan er løsningen i praksis

Foreningen Dansk Cykelturisme foreslår to cykelvenlige løsninger: 2 minus 1-veje og deciderede cykelveje.

På 2 minus 1-veje indsnævrer man en eksisterende vej til ét spor ved hjælp af striber i siderne. Pladsen i siderne fungerer som kombineret cykelsti og gangbane. Bilerne deler én kørebane til kørsel i begge retninger, og hastigheden nedsættes markant.

2 minus 1-vejene er afprøvet med succes på Rustrupvej i Silkeborg, hvor antallet af cyklister er vokset med 50 pct. i hverdagene, siden vejen blev omlagt i 2012.

En anden mulighed er simpelthen at give cyklisterne fortrinsret på de små veje. I Tyskland findes flere velfungerende eksempler på små landlige cykelveje, hvor biler med et ærinde gerne må køre, men hvor cyklisterne har forrang.

I 2013 bestilte Vejdirektoratet en erfaringsopsamling på 2-minus-1-veje, som forsigtigt konkluderede, at 2-minus-1-veje “har den bedste effekt, hvis der samtidigt implementeres andre hastighedsdæmpende tiltag, da det ellers er begrænset, hvor stor en hastighedsnedsættende effekt vejene har.”